Dit barn som helten i sin egen historie

En helt almindelig aften sad Neta på sit værelse og hyggede sig med en bog. Pludselig så hun et glimt af lys. På den øverste hylde stod en globus, som skinnede med et strålende lys. ”Mon det er en magisk globus?”, tænkte Neta og gik hen til globussen. "Vores verden er kæmpestor", tænkte Neta, mens hun kiggede fascineret på globussen. "Gid jeg kunne rejse rundt i verden og besøge steder på den anden side af havet". Neta drejede globussen hurtigt rundt, og globussen snurrede og strålede kraftigt. Neta så fortryllet på den og VUPTI – med ét befandt hun sig i et eventyr.

Det første stop på eventyrrejsen tryllede Neta til London. Hun kiggede sig overrasket omkring og gnubbede sine øjne. "Sker dét her virkelig?". Hun kiggede til den ene side, hvor hun så en rød bus med to etager og en gruppe turister, som vinkede til hende. Da hun kiggede til den anden side, så hun en stor bygning med et ur. Hun mødte en engelsk dreng, som hed Tom. "Vil du smage engelsk te? Her i London, klokken fire, tager alle sig en pause for at få en kop engelsk te med sødmælk - og altid en lille småkage til”. Neta smagte på teen og takkede Tom og sagde farvel til det kolde London.

Næste stop - Paris, kærlighedens by! Neta var begejstret. Der var så meget at se her! I de smukke gader fyldt med modebutikker og fortryllende bagerier mødte Neta en sød fransk pige ved navn Marion, som tilbød Neta en kop varm chokolade og en croissant. Hun tog Neta med til Eiffeltårnet og Triumfbuen og lærte hende at sige bonjour, som betyder hej på fransk. Det var et kort besøg, men fyldt med venskab og glæde. Marion ønskede Neta en fortsat god rejse.

Neta fortsatte sin rejse og ankom til New York. Hun landede midt i det grønne Central Park - en enorm park midt i den store, pulserende by, med en zoo og en smuk sø. Neta mødte en dreng, der hed Mike, i parken, som spurgte hende, om hun ville lege. De spillede frisbee og gik derefter hen for at fodre ænderne, som svømmede i søen. Da det blev aften, gik de sammen hen på en restaurant for at spise. Neta var så sulten! De bestilte hamburgere, pomfritter, bagels og æbletærte. Alle de amerikanske retter! Da de var færdige med at spise, sagde Neta farvel til Mike og rejste videre.

Rejsen fortsatte til det maleriske Rom. Alt var så smukt! Neta gik gennem de gamle gader, hvor der lå isboder, smukke gamle bygninger og springvand. Det enorme Colosseum kunne ses fra alle gadehjørner. En sød italiensk pige, ved navn Francesca, kom over til Neta og sagde, at hun skulle kaste en mønt i springvandet. "I Rom tror vi på, at den, der kaster mønten i vandet, vil vende tilbage til Rom, før de når at savne det". Neta kastede mønten i bassinet, og Francesca jublede og råbte: "Kom snart tilbage - der er stadig meget at se”. "Arrivederci - på gensyn!", råbte Neta glad.

Neta landede i Barcelona, der ligger i Spanien - et smukt og helt særligt sted. Solen på himlen stod skarpt og vejret var perfekt. Neta indåndede den varme luft. En dreng med krøller kom hen til hende: "Vi mangler en spiller til for at starte en ny kamp. Vil du være med?" Neta besluttede sig for at prøve, hvad kunne der ske? Spillet gik i gang og alle heppede. Neta forsøgte at følge med, men kunne ikke tro sine egne øjne! Børnene spillede som professionelle fodboldspillere. "Her er fodbold virkelig en livsstil. Vi håber, at du har haft et sjovt besøg", sagde drengen.

Netas rejse fortsatte direkte til den næste destination – historiske Amsterdam. Tulipaner i alverdens farver lyste markerne op, og i baggrunden kunne man se alle de store vindmøller. Neta mødte en venlig dreng, som hed Peter, på det lokale marked. "Vil du med på en lille tur? Jeg vil gerne vise dig Amsterdam". Neta blev glad og tog med Peter på en sjov cykeltur. Neta blev helt fortryllet af alle de gamle, historiske bygninger. Peter inviterede Neta til at komme tilbage og besøge Amsterdam når som helst. "Og når du kommer, så ring til mig, så laver vi en legeaftale".

Neta ankom til Tokyo, som var anderledes end alt, hvad hun havde set, indtil da: Store digitale skilte og et vildt og hektisk byliv. "Jeg føler, at jeg er kommet til fremtiden," tænkte Neta, mens hun gik rundt i byens gader. Hun så en pige i en lille sushi-bod. Hun smilede til Neta og sagde glad: "Hej, velkommen til Tokyo. Jeg hedder Yuko!" Hun gav Neta en bakke med sushi og et par spisepinde. "Her i Tokyo elsker vi at byde vores gæster velkommen". Neta forsøgte at gribe sushien med de lange pinde, men det var svært, og efter nogle forsøg gav Yuko hende noget bestik.

Sidste destination – Marrakech. En magisk og farverig by. ”Marokko er sådan et smukt land”, tænkte Neta, da hun gik rundt mellem boderne på det lokale marked. Alt duftede vidunderligt, og folk omkring hende var så venlige og imødekommende. Neta mødte Karim. "Hej med dig, dejligt at møde dig!”, sagde Karim. ”Jeg vil rigtig gerne give dig en rundvisning i hele byen, men vil du ikke spise med mig og min familie først?" Neta var forbløffet over gæstfriheden og gik med Karim. De spiste et fantastisk måltid, en stærk fiskeret med dejlig couscous. Det hele smagte himmelsk!

Da Neta kom hjem, placerede hun de souvenirs, hun havde samlet fra rejsen, ved siden af globussen. Hun huskede al den dejlige mad, hun havde smagt, alle de smukke gader, hun havde gået på, og alle de nye venner, hun havde fået. Det havde været den mest fantastiske verdensrejse! Hun havde lært, at verden er fyldt med vidunderlige og anderledes steder, men at man kan finde gode venner alle steder og ikke føle sig alene. Når hun nu kiggede på globussen, så hun oplevelserne og alle minderne. Hun var så taknemmelig for sin lange rejse, men tænkte også ved sig selv: Ude godt, men hjemme bedst.